Uran-235

Uran-235
<komplet tabel
Generelt
	Uran-235, 235U
Neutroner	143
Protoner	92
Nuclid Data
Naturlig forekomst	0,72%
halveringstid	7,038•108 år
Henfalder til	Thorium-231
Atommasse	235,0439299(20) dalton
Spin	7/2-
Excess energy	40914,062 ± 1,970 keV
Bindingsenergi	1783870,285 ± 1,996 keV
Radioaktivitet	Energi ved henfald
Spontan fission	n/a MeV
alfahenfald	4,679 MeV

Uran-235 (²³⁵U) er en naturligt forekommende uran-isotop. Den adskiller sig fra den langt mere almindelige uranisotop uran-238 (²³⁸U) ved, at den er i stand til skabe en hurtigt udviklende kædereaktion. Det er netop denne egenskab, der udnyttes både i nogle typer af kernevåben og i visse former for kernekraft. ²³⁵U er den eneste naturligt forekommende isotop, der både kan bruges i kernefission, og udvindes i mængder, der gør det økonomisk rentabelt. ²³⁸U blev opdaget i 1935 af Arthur Jeffrey Dempster.

Beriget uran er en betegnelse for uran, hvor den procentvise andel af ²³⁵U-isotopen er blevet kunstigt forøget gennem isotopseparation. Neutralt uran består af 99,284% ²³⁸U og kun 0,72 vægtprocent ²³⁵U.

Hvis bare én ²³⁵U-neutron rammer en ²³⁵U-kerne, vil en kernereaktion være påbegyndt. Hvis massen af uran er stor nok til, at fissionen er selvopretholdende, siger man, at massen er kritisk. Massen af uran (eller andre radioaktive stoffer, som fx plutonium ), der er påkrævet for at en fission kan opretholde sig selv, kaldes således den kritiske masse. For at stoppe kernereaktionen i et kernekraftværk fra at løbe løbsk, styrer man fissionen med kontrolstave, typisk bestående af hafnium, cadmium eller bor, der absorberer nogle af de løse neutroner, hvorved man kan kontrollere fissionsprocessen. En ukontrolleret fission kan betyde en dårligere udnyttelse af energien, eller ligefrem en nedsmeltning. I et kernevåben resulterer den ukontrollerede kædereaktion i en egentlig, og ekstremt voldsom, eksplosion.

Fissionen af ét ²³⁵U atom generer 200 MeV = 3,2 × 10^-11 J, svarende til 18 TJ/mol = 77 TJ/kg. Ca 5 % af energien forsvinder dog i form af neutrinoner ^[1]

1. ^ "Energy release from fission – fra Atomic and Nuclear Physics, DOE-HDBK-1019/1-93". Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 3. juli 2007.